Menu

Fodboldskole 2024

image
03. august 2024 kl. 20:00

I uge 31 var Storvorde Sejlflod Boldklub endnu engang vært for DBU's fodboldskole.

I år var hele 93 børn klar til en uge med en masse fodbold, sjov og hygge.

 

Børnene var opdelt i grupper efter alder og trænede derfor primært med jævnaldrende. Dog blev der i løbet af ugen også lavet mange aktiviteter på tværs af grupperne som gav et godt sammenhold børnene imellem. Hele SSB'a anlæg har været brug i brug til de mange forskellige øvelser trænerne havde arrangeret. Der blev bl.a. spillet kampe på oppustelig bane, afviklet mini Cup og straffesparks konkurrence, spillet kryds og bolle, crossbar, forhindringsbane og dødbold.

Vejret viste sig hele ugen fra sin gode side med masser af sol og varme. Derfor var det til stor glæde, at børnene fik sponseret diverse forfriskelser i løbet af ugen. Tak til Holt-Byg, Spar Nord, Lennø Rengøring & Service, Royal Unibrew, Storvorde festudlejning og Murerfirmaet Hassing.

Ud over fodbold bød ugen også på:

  • Besøg af Hjem-Is bil.
  • Ambulance og politibil kom forbi med stor succes. Mange børn spurgte interesseret ind til udstyr og knapper i bilerne, og politiet viste er par hundetricks.
  • Besøg af 2 U19 liga spiller fra AaB som havde et træningspas med for de store børn og var rundt til lidt turneringsspil hos de yngste. Og med sådan et par ‘kendte’ spillere, blev der skrevet autografer på både drikkedunke og t-shorts✍️👕 
  • Besøg af brandbil fra Mou Brandstation

Stor tak til alle deltagerne i dette års fodboldskole, og ikke mindst kæmpe tak til alle de frivillige kræfter der har gjort det muligt at afholde fodboldskolen.

Tak til fodboldskoleleder Simone Kold, trænerleder Michael Larsen og de 14 trænere som har givet børnene en fantastisk fodbold uge.

Til sidst skal også lyde en stor tak til "køkkenholdet", der har sørget for frugt og mad til børnene i løbet af ugen.

 

Storvorde Sejlflod Boldklub siger tak for i år og håber at se en masse af jer igen til Fodboldskole 2025.

På gensyn.  

 

Se billeder fra dagene her

 

Luk